Hobby Ideer
Hobby, genbrug, recycling mv.
  • Bliv inspireret til nye projekter
  • Om personlige oplysninger
  • Bliv inspireret til nye projekter
  • Om personlige oplysninger
  • Home
  • /
  • Belysning
  • /
  • Genbrug
  • /
  • Solceller
  • /
  • Udendørs

Solcellelampe af et drikkeglas

Endnu et solcellelampe-redesign. Når man først er kommet igang med det er det svært at stoppe. Man skal lige prøve det ene og det andet – bare for at se, om det fungerer. Det gode ved at redesigne solcellelamper er, at man ofte ender ud med et godt resultat – uden at det koster ret meget.

Her er det en fusion (bare for et øjeblik) mellem 2 koncerner, vil alle kender. IKEA og Jysk. Forstået på den måde, at tingene til at lave lampen af kommer de 2 steder fra.

Facetteret glas giver effekt

Der har lige været 33 års jubilæum i Jysk, og der kunne man købe 3 solcellelamper for 33 kroner – altså 11 kr. stykket. Solcellelamperne er de jævnt kedelige, man en overgang så alle vegne. Men det er der heldigvis råd for. Det er nemlig kun solcellepanelet, jeg skulle bruge.

Og alt sidder her i “låget” på solcellelampen – solcellepanel såvel som lysdioder.

Lav selv en fed solcellelampe
Solcellepanel sat på billigt IKEA-glas

Facetteret solcellelampe

Glasset, som det er blevet sat på, er et billigt glas fra IKEA – 4,- koster det. Grunden til, at jeg har brugt netop dette glas er, at det er facetteret. Det giver nemlig sjove effekter fordi lyset brydes gennem glasset og laver sjove mønstre på omgivelserne. Som man kan se på billedet ved siden af, hvor underlaget er et bord. Det er derfor heller ikke helt ligegyldigt, hvor man stiller lampen. På bord eller fliser ville man kunne se effekten – hvorimod det næppe ville komme til sin  ret hvis man stiller solcellelampen i græsset. Ikke at den ikke kan bruges til at stille i græsset – mønsteret vil bare ikke komme til sin ret.

Låget er bare fjernet fra solcellelampen og sat over på glasset. Sommetider er man så heldig, at det rent faktisk passer sammen – men desværre var det ikke tilfældet her. Jeg måtte lime lidt i siderne med en limpistol.

Her er det et facetteret drikkeglas, der er valgt. Men det kunne også have været et andet glas. Måske et med mønster i? Eller et farvet glas? Eller et matteret glas, der ville give et diffust lys i stedet?

Posted on 03/31/2012 by Astrid. This entry was posted in Belysning, Genbrug, Solceller, Udendørs and tagged Genbrug, Glas, IKEA, JYSK, Redesign, Solcellelampe, Solceller. Bookmark the permalink.
Fra fyrfadslampe til solcellelampe
Plantekrukker af dine gamle dæk?

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 + 20 =

    Search

    Recent Posts

    • For 60 kr. blandet
    • Sæt lys i åkanden
    • Flaskelys - dekorationslamper i en fart
    • Har du (også) for meget neglelak?
    • Flaskelys - nu også til genopladelige batterier 💙

    Archives

    • oktober 2013
    • maj 2013
    • april 2013
    • marts 2013
    • december 2012
    • november 2012
    • september 2012
    • august 2012
    • juli 2012
    • juni 2012
    • maj 2012
    • april 2012
    • marts 2012
    • august 2011

    Meta

    • Log ind
Siden anvender cookies - hvis du forsætter, accepterer du brugen af cookies.OK Læs mere
Privacy & Cookies Policy
Nødvendige
Altid slået til

Powered by